samedi, février 7, 2026
Google search engine
JaɓɓordeCellalFedde ƴiiƴam woɗnde yiytaama

Fedde ƴiiƴam woɗnde yiytaama

Annduɓe njiytii fedde ƴiiƴam woɗnde caggal wiɗto juutngo, fuɗɗaango gila hitaande 1972. Ndee fedde inniraa ko MAL. Nde tawta pelle ƴiiƴam keewɗe nganndanooɗe ɗee, ko wayi pelle O, A, B, AB. Ine ɗaminaa maa ngal jiytal wallitoy safaara yimɓe jogiiɓe pelle ƴiiƴam piltooje, woni ɗe keewaani yiyeede. Kabaaru oo saaktaa ko he jaaynde Blood, ñalnde 12 silto 2026. Hol ko tagi jiytugol fedde ƴiiƴam MAL ko huunde mawnde ? Nafoore jiytugol fedde ƴiiƴam MAL ndee, ko adii fof ko daɗndude pittaali. Won ɓeen yimɓe ndañatnoo caɗeele mawɗe so loowaama ƴiiƴam, walla so ngonii deedi, safrooɓe ndonka faamde hol ko saabii ɗeen caɗeele. Ndeke sabaabu oo ko birninooɗo tan  : Ƴiiƴam maɓɓe joganooki yeñluutere (antigène) sariinde no feewi, hono (AnWj), nde ko ɓuri heewde e yimɓe njogii (fotde 99%). 

Jiytugol ndee fedde ƴiiƴam hesere, addanii annduɓe ɓee waawde  :

  • Ustude caɗeele keɓtotooɗe won ɓeen so loowaama ƴiiƴam, heen sahaaji barooje
  • Waawde heɓtinde ɓeen yimɓe rewrude e ƴeewnde gartowal (génétique) toɗɗaaɗe
  • Reentaade juume loowgol ƴiiƴam sibu ine mbaawi hankadi ɓurde yenaneede ƴiiƴam ɓurɗam yahdude e ƴiiƴam loowanteeɗo oo.  Jiytal ngal ine jogii nafoore woɗnde, sibu ande siftina pelle ƴiiƴam kaaɗaani tan e A, B, O e Rhésus. Teemedde pelle ƴiiƴam goɗɗe ine goodi, keewɗe he won dente, ɗe ganndugol mum en addanta safrooɓe ɓeydaade yeneneede ko ngollata koo, ɓeyda potal nder safaara. E tonngol, fedde ƴiiƴam MAL maa addan en  :  
  • Loowgol ƴiiƴam ɓurngol hisde
  • Toppitagol won ɓeen ñawɓe ɓurngol moƴƴude
  • Ustugol tanaaji bonɗi, yeru wonande debodeedi en.

———————-

Hol ko firti fedde ƴiiƴam ?

Fedde ƴiiƴam ko pelle biige boɗeeje, hono ɓiinɗe nawooje poofam nder nder terɗe men (terɗe kala ko wuuri), jeyaaɗe he ƴiiƴam. Pelle ɗee pawii ko he goodaangal walla baasgol woodde won ɗeen molle (molécules) biyeteeɗe yeñluute (antigènes). Ɗeen molle ine mbaawi wonde porteyiin (protéine), neeste (glucides) walla denndinɗe ɗiɗi ɗee (glycoprotéines) ɗe luutɓalli men (anticorps) keɓtinta, kurɓina paddorɗe ɓalli men. Ko ɗuum rokki pelle ƴiiƴam nafoore mawnde so artii e loowgol ƴiiƴam (perfusion). 

Ndeke fedde ƴiiƴam fawii ko e luutɓanndu gonɗe he biige boɗeeje ɗee. Fedde A jogii ko biige boɗeeje jogiiɗe jeñluutal A, fedde B jeñluutal B, fedde O jeñluutal O

Nii woni pelle ɗee fof so denndinaama wona tippudi. Tippule ɓurɗe anndeede ko ABO e Rhésus (Rh). He leyɗe men, yimɓe heewɓe ndenndini ko tippule ABO e Rh. Nii woni neɗɗo ine waawi jogaade e fedde O, wondude e Rh + (heewi tonngireede ko O+), hono yimɓe waawɓe rokkude yimɓe fof ƴiiƴam mum en. Yimɓe jeyaaɓe e AB+ ine mbaawi kam en heɓde ƴiiƴam yimɓe fof.

Ƴeewndo ƴiiƴam nder safrirde. Jiytugol fedde ƴiiiƴam woɗnde wiyeteende MAL, maa walla ñawɓe waaɓe no debodeedi en so ine loowanee ƴiiƴam, haa teeŋti e nokkuuji ɗo pelle ƴiiƴam keewi no feewi.

RELATED ARTICLES

WOPPU ƊOO YOWRE

Tiiɗno winndu ɗoo yowre maa
Tiiɗno winndu ɗoo innde maa

- Advertisment -
Google search engine

Most Popular

Recent Comments